Det Private Botilbud

Østerhaven
Vores nye fællescenter med 7 selvstændige boliger

Østerhaven er beliggende centralt i Høng og få hundrede meter fra Café Liv, hvor næsten alle beboere arbejder. De 7 flotte lejligheder på 54 kvm er med gulvvarme, egen terrasse, trådløst internet og andre moderne faciliteter.

I beboernes hverdag bliver der fx lagt vægt på, at de spiser sammen hver dag, eller når det er muligt, så de kan føle sig trygge i hinandens selskab, og kan lære at bruge hinandens forskelligheder til nogle positive oplevelser. Indholdet i dagligdagen skal udvikle den enkeltes kompetencer generelt. Der bliver lagt vægt på ansvarlighed for egne handlinger, selvstændighed, hygiejnisk forståelse, praktiske færdigheder, økonomisk indsigt og socialt netværk.

Alle beboere forventes at deltage i dagligdagens almindelige praktiske opgaver, som f.eks. madlavning, rengøring, vask og indkøb.

Den enkelte beboer får udarbejdet dag /uge skema som konkret beskriver, hvad deres dag /uge indeholder. Det vil give forudsigelighed og struktur, og dermed ro og genkendelighed.

Beboeren får støtte og hjælp til at strukturere opgaverne, så det på sigt kan blive rutiner.

Der trænes ADL-forløb nøje tilrettelagt efter den enkeltes potentiale og motivation. Efter behov arbejdes der med bl.a. piktogrammer og sociale historier, så den enkeltes forståelsesniveau bliver tilgodeset.