Finlandsvej
Stor velindrettet villa med en skøn lukket have

Finlandsvej har til huse i en dejlig stor villa på 219 kvm, som er indrettet til formålet. Der er tilhørende garage og en dejlig lukket have med bålplads, shelter, trampolin og udendørsspa. I dette tilbud er der plads til 4 borger under servicelovens §107 og §108.

I hverdagen arbejder beboerne eksempelvis i Cafe Liv eller Gård Liv. Derudover har alle en hjemmedag, hvor der ordnes praktiske opgaver såsom rengøring og tøjvask. Der øves selvstændighed men hjælpen er altid nær og vurderes ud fra den enkelte beboers funktionsniveau.

Hver eftermiddag afholdes der hygge med kaffe/the, frugt og snak i stor stil.

Alle beboerne har en fast ugentlig maddag, hvor de selv har valgt deres ret. Maden laves af beboeren med den nødvendige støtte. Der er en fast menu, som kører over 4 måneder, hvilket gør, at hver beboer vælger 4 retter.

Hver dag er der aftenhygge, hvor der bl.a. spilles kort, laves bål i haven, kreative aktiviteter eller ren hygge med snak og saftevand.

Generelt er de nuværende beboerne på Finlandsvej rigtig glade for musik og socialt samvær.