Det Private Botilbud

Mosevej
Ligger på landet i grønne omgivelser med masser af plads

Mosevej er en boenhed efter servicelovens §§ 107 og 108, placeret i en velindrettet villa på 351 kvm på landet lige uden for Høng by. Huset har plads til 4 beboere, hver med lækre 2-værelses lejligheder og 3 badeværelser fordelt mellem beboerne. Derudover indeholder huset stort aktivitetsrum på 1. sal, gæsteværelse, stue samt stort køkkenalrum. Udendørs i de naturskønne omgivelser bydes der eksempelvis på spa, bålplads, shelter og swimmingpool om sommeren. På samme matrikel holder Gård Liv til, hvilket giver ekstra liv på Mosevej.

I hverdagen arbejder beboerne eksempelvis i Cafe Liv eller Gård Liv. Derudover har alle en hjemmedag, hvor der ordnes praktiske opgaver såsom rengøring og tøjvask. Der øves selvstændighed men hjælpen er altid nær og vurderes ud fra den enkelte beboers funktionsniveau.