Vores metodiske tilgang

I Fonden Det Private Botilbud arbejder vi grundlæggende efter den systemisk anerkendende tilgang og Low Arousal, kombineret med en bred viden om forskellige diagnosers påvirkning af vores borgere. Samlet for vores metodisk og teoretiske tilgang er, at vi altid arbejder efter fire faser, som har til formål at udvikle borgernes potentialer og muligheder trin for trin. Fælles for vores botilbud og aktivitetstilbud er, at vi er fast besluttet på, at vi kan udvikle og rykke alle borgere, uanset funktionsniveau.

Fase 1 – Opstart:

Fase 1 har fokus på tillid, tryghed og trivsel for borgeren.
I Fonden Det Private Botilbud tror vi på, at håb og drømme er vigtige for alle mennesker. Gennem håb og drømme kan den enkelte borgers ressourcer og muligheder synliggøres.

Det er et grundvilkår, i skabelsen af tryghed og trivsel, at borgerne indgår i tillidsfulde relationer. Tillidsfulde relationer skabes, når borgeren bliver mødt i et emotionelt åbent og sundt miljø.

Vi har et holistisk menneskesyn, hvor den enkelte borger mødes med emotionel varme i autentiske relationer. Vi prøver at forstå helheden bag borgerne fremfor den enkeltes handlinger.

Fase 2 – Struktur:

Fase 2 har fokus på ensartethed og genkendelighed.

I Fonden Det Private Botilbud er vores overbevisning, at det er vigtigt for borgerne, at de i hverdagen mødes af genkendelig stimuli. Sker der en overraskelse, skal borgeren have plads til at forstå sammenhænge og forklaringer.

Vi tror på, at borgere med kognitiv nedsatte funktionsevner, har behov for et miljø med struktur og tydelig kommunikation. Vi arbejder med Low Arousal, også kaldet rogivende pædagogik. Metoden skal forhindre og forebygge konflikter ved at give borgeren selvkontrol og mindske krav og forretninger.

Fase 3 – Fællesskabet:

Fase 3 har fokus på fællesskabet, der gør forskellen.

Fællesskaber og tætte personlige relationer er afgørende for borgerens trivsel. Menneskelige relationer giver selvværd, og det fremmer en positiv udvikling hos den enkelte at blive set, mødt og forstået.

Vi vægter fællesskabet højt og bruger det som en aktiv medspiller i borgernes hverdag. Det er naturligvis individuelt, i hvilket omfang det er muligt at deltage i fællesaktiviteterne. Vi ved dog, at alle, uanset funktionsniveau, ønsker at være en del af et fællesskab.

Fase 4 – Udvikling:

Fase 4 er grundlaget, for at udviklingen er skabt. Når relationen mellem mennesker er solid, nærværende og består af gensidig respekt, så sker der udvikling.

Gennem de tre faser har borgerne skabt tillid, tryghed og trivsel til medarbejderne, samt fået den nødvendige genkendelighed og ensartethed i hverdagen som borgerne har brug for. Det giver nogle optimale forhold og muligheder for, at borgene kan udvikle sig menneskeligt og funktionsmæssigt, hvilket vi oplever hver dag.

Vores pædagogiske metode LA2

Hvordan Min Trivselsplan, Min Tryghedsplan og Min Læringsplan udfyldes i samarbejde med borgeren og belyser borgerens perspektiv og oplevelser. Tilsvarende planer for medarbejderne udfyldes efter drøftelser af det fælles faglige perspektiv.

Min Trivselsplan fokuserer på borgerens oplevelse af sin egen trivsel, ressourcer, netværk, mestringsstrategier og belastninger. I Trivselsplan for fagprofessionelle er udgangspunktet udefra-perspektiver, dvs. hvordan medarbejderen ser borgerens trivsel, og hvordan de kan støtte borgeren i at mestre hverdagslivets udfordringer.
Min Tryghedsplan fokuserer på, hvordan borgeren kan undgå at komme i svære situationer, handle i affekt og miste kontrollen. Planen er et redskab til at forstå og håndtere affektudbrud og voldsomme episoder i samarbejde med borgeren. Tryghedsplan for fagprofessionelle lægger op til at reflektere over og samstemme en fælles faglig tilgang til den enkelte borger i forbindelse med kritiske episoder.
Min Læringsplan tager udgangspunkt i, hvordan borgeren har oplevet en konkret voldsom episode, hvordan han eller hun forsøgte at mestre situationen og oplevede støtten fra medarbejderne. I Læringsplan for fagprofessionelle drøftes og noteres, hvordan medarbejderne oplevede borgerens adfærd, og hvordan de håndterede situationen.

Hvorfor Ved at tale med borgeren og spørge ind med oprigtig nysgerrighed, får borgeren mulighed for at bidrage med sit indefra-perspektiv. Borgeren kan derigennem også lære sig selv og sine mestringsstrategier bedre at kende. Det gør, at borgeren bliver mere opmærksom på egne værdier og erfaringer, og det kan være med til at støtte borgeren i at træffe flere kvalificerede beslutninger i sit eget liv (empowerment). Derudover bliver det muligt at skabe et tæt samarbejde med borgeren om at reducere de voldsomme episoder. Medarbejdernes faglighed og metoder bliver udfoldet sammen med borgerens tanker og ideer, så borgeren ikke er alene med ansvaret for at finde frem til løsningerne.